Erik ”Krølle” Andersen Copenhagen Five
Swing, trad., New Orleans, COPENHAGEN FIVE mestrer enhver stilart inden for den go’e, gamle jazz. Kvintetten består af garvede musikere, der har været aktive både på den danske og den udenlandske jazzscene i de sidste 40 år.
ERIK ”KRØLLE” ANDERSEN er kapelmester og regnes for en af Europas fineste klarinettister. Han har en fortid i Adrian Bentzons Jazzband, Theis/Nyegaard Jazzband og var i 12 år medlem af Papa Bue’s Viking Jazzband.
Orkestrets anden frontfigur er basunisten JOHNNY ”GOFFY” RASMUSSEN, der er en fin sparringspartner for Krølle og kendt fra bl.a. Kansas City Stompers.
I rytmegruppen finder vi pianisten og sangeren PER JAKOBSEN. Han har bl.a. spillet med Louisiana Jazzband og Daimi og har i de sidste fire år siddet bag klaveret hos Papa Bue.
Bassen betjenes af JENS KOFOD, en af Danmarks fineste repræsentanter for trad. og New Orleans jazz.
Bag trommerne sidder superjanitsharen JAN JERICHAU.
ERIK ”KRØLLE” ANDERSEN COPENHAGEN FIVE er garant for glad, swingende, dansevenlig musik med udgangspunkt i det bedste fra jazzens store melodibog – kort sagt: I en klasse for sig!
Erik Krølle Andersen - klarinet
Johnny Goffy Rasmussen - trombone
Per Jakobsen - piano, vokal
Jens Kofod - bas
Jan Jerichau - trommer
Kontakt
Erik Andersen
Tlf.: 40 63 03 11
ea@rxc.dk